FAQ – for nye og eksisterende brugere.
I denne FAQ (Frequently asked questions) vil du kunne finde svar på spørgsmål der relaterer sig til brugen af siden gurls.nu, samt svar på en række af de mest anvendte funktioner. Har du spørgsmål som ikke bliver besvaret i denne FAQ, skal du være velkommen til at rette henvendelse til TeamGurls.
Hvorfor er der ikke mange nye opslag i mit main feed?
Er du ny bruger kommer der ikke mange opslag i dit main feed. Grunden til dette er, at nye opslag i dit main feed kommer fra dine venner og dem du følger, samt de grupper du har tilmeldt dig.
Kan jeg få flere opslag i mit main feed?
Ja, det kan du. For at få flere opslag i dit main feed skal du enten følge eller være ven med flere brugere. Tilmelder du dig grupper vil nye opslag i gruppen blive vist i dit main feed.
Kan jeg se opslag fra brugere jeg ikke er venner med eller følger?
Ja, det kan du. For at se opslag fra andre brugere som du ikke er venner med eller følger, skal du klikke på menuen ”Opslag fra andre". Herefter vises alle opslag fra andre brugere i dit feed.
Kan jeg slette egne opslag?
Ja, du kan slette dine egne opslag. Find dit opslag du vil slette. Klik på pilen i øverste højre hjørne, og vælg "Slet indlæg".
Kan opslag blive slettet?
Ja, hvis indholdet i dit opslag ikke overholder retningslinjerne for brugen af siden, vil det blive slettet uden varsel. Fx bliver opslag der indeholder privat adresse, e-mail adresse og telefonnummer slettet.
Kan jeg fjerne venner?
JA, det kan du. Gå ind under din egen profil og klik på fanen Venner. Herefter vises alle dine venner, og du fjerner en bruger som ven, ved at klikke på knappen under billedet af brugeren.
Jeg har fjernet venner men modtager stadig deres opslag i mit main feed – hvad gør jeg?
Selv om du har ophævet venskaber med andre brugere vil du modtage deres opslag i dit main feed. Grunden er at du stadig følger dine forhenværende venner. Gå ind under fanen ”Følgende” og klik på den bruger du ikke længere vil følge.
Hvordan ser jeg de brugere der er logget ind?
I menuen i venstre side klik på ”Brugere”. Her kan du se de brugere der er logger ind samtidig med dig. Du kan også se en oversigt over brugere der har været logget ind de sidste 24 timer, samt en oversigt over de sidste nye brugere af platformen gurls.nu.
Kan jeg søge efter andre brugere?
I menuen i venstre side klikker du på ”Søg”. Her kan du gå på opdagelse hos andre brugere, se venneanmodninger og dine egne sendte venneanmodninger. I menuen til højre kan du udvælge de kriterier du ønsker for at finde nye brugere.
Kan jeg chatte med andre?
I menuen i venstre side skal du vælge ”fælleschatten”. Herefter får du en oversigt over de chats der er tilrådighed, og kan også se hvilke brugere der logget ind. Hyggechatten er den mest brugte, og her chattes der om alle emner undtagen sex. Se vejledningen til vores chats under menen ”Vejledninger”.
Kan jeg skrive beskeder til andre brugere?
Ja, det kan du. Gå ind på den brugers profil som du vil sende en besked til. Klik på chat ikonet, skriv din besked, og tryk enter for at sende den.
Hvordan ser jeg at en bruger har svaret på min besked?
Når en bruger svarer på din besked, eller sender dig en besked, kan du se antallet af nye beskeder på chat ikonet på forsiden. Klik på ikonet og vælg den chat samtale du ønsker at besvare.
Kan jeg have private chats med flere brugere?
Ja, det kan du. Klik på chat ikonet på forsiden og vælg ”Send en ny besked”. I tekstfeltet Til skriver du brugerens nick, og der vil komme forslag til hvilke brugere du søger efter. Vælg den bruger du vil chatte med. Gentag processen for at tilføje flere brugere til din chat.
Kan jeg bruge webcam i private chats?
Ja, det kan du. Når du har en privat chat kan du øverst i chatvinduet vælge kamera ikonet, der vil aktivere dit kamera.
Kan jeg med webcam sende til alle?
Nej, det kan du ikke. Når du bruger menuen ”Tænd dit webcam”, og vælger Go live, sender du kun til dine venner.
Hvordan blokerer jeg en anden bruger?
Gå ind på den brugers profil som du vil blokere. Klik på ikonet med de 3 prikker og vælg ”Bloker bruger”.
Hvordan ophæver jeg en blokering af en bruger?
Klik på dit bruger ikon i øverste højre hjørne af vinduet, og vælg ”Min profil”. Klik på menuen ”Blokeringer” i venstre side, og vælg den eller de brugere du ikke længere vil blokere.
Hvad sker der når jeg blokerer en bruger?
Når du blokerer en anden bruger vil du ikke længere modtage opslag fra denne i det main feed på forsiden. Den blokerede bruger vil heller ikke kunne tilgå din profil eller kunne sende dig private beskeder.
Hvordan kan jeg se hvem der har besøgt min profil?
Når andre brugere har besøgt din profil bliver det registreret, og der vises et tal ved siden af klokke ikonet på forsiden. Klik på ikonet for at se hvem der har set din profil.
Hvordan fravælger jeg at anonyme profiler besøger min profil?
Klik på dit bruger ikon i øverste højre hjørne, og vælg menuen ”Indstillinger”. I venstre menu vælger du menuen ”Notifikationer”. Aktiver herefter ”Bloker anonyme besøg”, og husk at gemme dine ændringer.
Hvad er et FAN medlemskab?
Et FAN medlemskab betyder at du har doneret 100 kr. til siden gurls.nu, og dermed også støtter siden økonomisk. Når du er FAN medlem vil der ud for dit brugernavn kunne ses en lille krone. FAN medlemmer bliver fremhævet på forsiden i højre side.
Er der fordele ved at være FAN medlem?
JA, det er der. Som FAN medlem kan du booste dine opslag. Det betyder, at dine opslag vil blive vist indrammet øverst i dine venner og følgeres feed i 24 timer, og dermed får du også en større synlighed for dine opslag.
Hvordan bliver jeg FAN medlem?
Klik på dit bruger ikon i øverste højre hjørne og vælg menuen ”Indstillinger”. I venstre menu vælger du menuen ”Medlemskab”, og følger herefter vejledningen.
Hvad er en verifikation?
En verifikation er en bekræftelse på at din profil her på siden er ægte.
Skal jeg verificeres?
Nej, der er ingen krav om at du som bruger af siden skal være verificeret. Det er dog vores erfaring, at brugere der er verificeret har langt større mulighed for at få kontakt til andre brugere på siden, i og med at deres konto er verificeret og dermed godkendt som ægte.
Hvordan bliver jeg verificeret?
For at blive verificeret skal du have et ansigtsbillede af dig selv. På dette billede skal du holde en seddel op med dit brugernavn, og det skal være tydeligt skrevet og læseligt.
Klik på dit bruger ikon og vælg menuen ”Indstillinger”. I venstre menu vælger du menuen ”Verifikation” og følger vejledningen.
Hvem foretager verifikationen?
Det er kun betroede medlemmer af TeamGurls der kan verificere nye brugere, og de er underlagt tavshedspligt.
Bliver mine verifikations data gemt?
Nej, vi gemmer ikke dit verifikations billede. Når den endelige verifikation er godkendt af TeamGurls, vil dit verifikations billede automatisk blive slettet.
Jeg er blevet forulempet af en anden bruger – hvad gør jeg?
Er du blevet forulempet chikaneret eller truet af en anden bruger, skal du først og fremmest gemme så megen dokumentation omkring hændelsen som det er dig muligt. Kopier al nødvendig samtale mellem dig og brugeren fra Jeres chat. Er der billeder, så sørg også for at disse bliver gemt. Når du har gemt alt materiale, så bloker brugeren. Tag herefter kontakt til TeamGurls og fremlæg problematikken sammen med den nødvendige dokumentation. TeamGurls vil herefter tage stilling til det videre forløb.
Jeg kan ikke logge ind på min konto – hvad gør jeg?
Er du i den situation, at du ikke kan logge ind på din konto, kan du bruge linket ”Kontakt os” på forsiden hvor du logger ind. Husk at beskriv dit problem så nøjagtigt som det er dig muligt.
Kan jeg blive udelukket fra siden?
Ja, det kan du, såfremt du ikke overholder de regler der er for sidens brug. Øjeblikkelig udelukkelse fra siden, og lukning af konto, vil finde sted hvis følgende opdages i forbindelse med din brug af siden:
- Opfordre til eller tilbyde Sugardating.
- Køb og salg af seksuelle ydelser af enhver art.
- Henvisning til hjemmesider der sælger eller opfordre til de i punkt 1 og 2 nævnte områder.
- Køb, salg eller distribution af hormoner med henblik på selvmedicinering.
- Køb og salg af euforiserende stoffer, herunder også hjemmesider der tilbyder dette.
- Køb og salg af stoffer der benyttes i forbindelse med chemsex, samt opfordring til brug af disse.
- Køb, salg eller distribution af hælervarer.
Hvordan sletter jeg min konto?
Gå til menuen ”Indstillinger” og vælg fra venstre menu ”Slet konto”. Følg herefter vejledningen.
Er du FAN medlem og sletter din konto vil du ikke automatisk få dit FAN medlemskab tilbage hvis du melder dig ind igen. Gebyret for FAN medlemskab returneres ikke.
Udfærdiget d. 19-08-2024.
Seneste opdatering d. 19-10-2024.
TeamGurls