Sådan udfylder du din profiltekst

Gå tilbage til vejledninger

 

Det lyder nemmere end det nu lige er, at skrive en profiltekst, men det er nu den der viser både hvem du er og hvad du eventuelt søger. Her en lille kortfattet vejledning til hvordan du kommer i gang med at skrive din egen profiltekst.

 

  1. Skriv lidt om dig selv, og medtag gerne lidt omkring dine private interesser (ikke sex). Denne indledende del kan være svær at overkomme i den korte version, så skriv det du mener at læsere af din profil bør vide om dig. Medtag her din geografiske lokation, så dine læsere ved i hvilket område af landet du befinder dig.

  2. Er du interesseret i seksuelle kontakter, skal du her skrive hvilke kontakter du er interesseret i. Det er vigtigt, at du ikke her lader din fantasi løbe af med dig, men holder dig til dine reelle ønsker.

  3. Mange har en række seksuelle ønsker med på deres liste over ting de gerne vil prøve. Har du selv sådanne ønsker skal du beskrive dem i dette afsnit, gerne i en kort udgave og så præcist som det nu kan lade sig gøre.

  4. Er der ting du ikke ønsker, skal du skrive det her til sidst i din profiltekst.

 

Punkterne lidt mere uddybet.

I dag er det ofte billedet på en profil der vækker den første interesse. Det er derfor vigtigt, at du finder et godt billede, der også appellere til dem du gerne vil i kontakt med.

 

Punkt 1.

Det kan være umådeligt svært at skrive om sig selv, og især at skrive en kortfattet beskrivelse. Det bedste er bare at begynde at skrive, og se hvad du kommer frem til. Meget ofte er det en god ide at lægge denne del af teksten til side i nogle dage, og så vende tilbage og læse den igennem. Du vil sikkert hurtigt opdage, at der er ting der kan formuleres anderledes og, at der måske er kommet ting med, som ikke rigtigt passer til beskrivelse af dig. Det er her du nu skal rette din tekst til, så den passer bedre.

Dit ordvalg, til selve profilteksten, er også afgørende for hvem der fanger interessen for netop dig. Derfor skal du sikkert forsøge dig lidt frem med forskellige formuleringer af din tekst. Her er det vigtigt, at du er meget bevidst om, at den første profiltekst måske ikke lige rammer plet. Det er nemlig meget ofte, at man gennem en længere periode skal foretage flere ændringer i sin profiltekst, inden den fremstår som man gerne vil have det.

 

Punkt 2.

Mange opretter deres profiler for at opnå en seksuel kontakt. Det er derfor vigtigt, at du meget præcist skriver hvad det er du søger. Gør du ikke det, kan det afstedkomme seksuelle oplevelser hvor du ikke selv er parat til at gennemføre, men hvor du mere eller mindre føler dig tvunget til at gøre det. Beskrivelsen af det du søger skal derfor være meget præcis, og ikke mindst i overensstemmelse med, hvad du selv vil og kan acceptere. Der er talrige eksempler hvor personer har fået deres personlige grænser overskredet i en sådan grad, at oplevelsen i sig selv har været ubehagelig, og sat sig visse mentale spor, der kan være svære at bearbejde til noget positivt.

 

Punkt 3.

Mange har en del seksuelle fantasier de kunne tænke sig. Dem skal du skrive om i dette afsnit. Du skal dog her være opmærksom på, at har du aldrig tidligere som aktiv eller passiv, gennemført et analt samleje, så skriv at det er et ønske som endnu ikke er opfyldt. Lad være med at give læseren det indtryk, at du er en rutineret udøver af din fantasi, fordi det kommer der nemlig ikke noget godt ud af.

 

Punkt 4.

Er der ting som du absolut ikke er til, skal du selvfølgelig gøre dine læsere opmærksom på det i dette afsnit. Her skal du være lige så grundig som i de foregående afsnit af din tekst. Vi er alle forskellige, og det betyder også forskellige lyster. Det kan derfor være svært at finde netop den sexpartner der har de samme lyster som du selv.

 

Sidst men ikke mindst.

Du skal hele tiden være opmærksom på din profiltekst og, at denne løbende bør opdateres og optimeres, eventuelt ændre dele af teksten. Det er en løbende del af processen, og selv små ændringer kan gøre, at du måske får mange flere henvendelser. Det er derfor en god ide, at du mindst en gang hver måned lige gennemgår din profiltekst, for at se om du måske skulle lave et par ændringer eller tre.

Rigtig god fornøjelse.

TeamGurls